Bare kald mig BABY

Bare kald mig BABY

Morlivet har på sine knap 10 måneder allerede lært mig en overflod af ting. For eksempel hvordan talemåden “man har et standpunkt, til man tager et nyt,” er den vildeste underdrivelse i mands minde. Jeg filosoferer dagligt over en mere rammende og korrekt talemåde, men det er bare som om at der ikke findes noget som helt dækker beskrivelsen af hvordan det er at se alle mine standpunkter og min integritet smelte langsomt væk, i takt med at jeg skifter flere og flere bleer. Jeg er dog langsomt ved at erkende, at jeg ikke kan stole en skid på mig selv længere. I hvert fald ikke når der dukker uforudsete problemematikker eller udfordringer op. Tag nu for eksempel min holdning til kravlegårde. Den så nogenlunde sådan her ud, for bare en måned siden:

Sådan havde jeg det. Jeg ville ALDRIG spærre min lille guldklump inde i en kravlegård. Og det ville for øvrigt aldrig blive nødvendigt.. for lige dér var jeg så lykkelig over at det endelig var lykkes mig at få skrabet hele min trætte morkrop op af havregrøden, skruet den ned i en nogenlunde hæderlig nederdel med ekstra stræk, og  placeret den ude i civilisationen med en latté og kage med krymmeltop og en mega artig baby, som var glad, så længe hun bare sad op og kunne kigge rundt. Alt var lyserødt og vidunderligt lige indtil -KLIP- barnet begyndte at kravle……

Dér sank alle mine standpunkter og min lyserøde verden i grus… eller måske nærmere lige ned i blespanden fuld af lortebleer, og jeg forvandlede mig til et total-googlende mor-monster som desperat forsøgte at finde en kravlegård på reshopper.

Jeg fandt dog aldrig en kravlegård. For nu vil datteren fandme hellere gå, end at kravle.. og jeg er for øvrig også alt for nærig til at betale for de der sindssyge overpriser folk sætter deres ting til salg for… really, hvem fanden ved sine fulde fem tror, at man kan sælge en Bobles elefant som er badet i bidemærker til 100kroner under “BabySam”pris?! Nå… men nok om alt mit brok. For mens min datter har klatret rundt i gardinerne og flået mine nerver fuldstændig i smadder, er jeg kommet til at tænke på noget meget mere spacy end mine tabte principper og smeltede standpunkter. Jeg synes at min datter er den vildeste lille dejlige (og til tider en smule anstrengende) shapeshifter. Men i virkeligheden, så minder vi jo helt enormt meget om hinanden! Prøv nu bare og se her:

For eksempel har vi begge to halvtykke maver. Og alle ved, at inde under den pompøse blerøv, har min datter en lille rynket røv, og jeg har en stor rynket røv inde bag mine joggingbukser… just saying.

Men udseendet stopper ikke med at være sammenligneligt her. Også vores hårgrænse er næsten også identisk….

Man kan næsten sige, at vi begge har tindinger så høje som skibakker…. #truefact

Men det bliver skam ikke kun ved udseendet. Vi elsker også begge to at gå i lange bade. At synge som om vi var åndssvage. At spise utrolig meget mad, og være ret ligeglade med hvor grimme vi er mens at vi gør det. Faktisk er det eneste punkt hvor vi ikke ligner hinanden på, det at min datter har nogle helt vilde og uforståelige humørsvingninger!

Det er jo for sindsygt, hvordan sådan et lille menneske kan gå fra at være et overdrevent yndigt og storsmilende vidunder, til at blive et stortudende umuligt yngel som man på ingen tænkelige måder kan stille tilfreds! Thank God, og hvor er det dog heldigt, at lige netop dette punkt, er det eneste hvor min datter og jeg ikke minder om hinanden! Bare spørg min kone…

……..

Hilsen en meget bevidst Mor Dracula

Syg, i hovedet

Syg, i hovedet

Jeg har nu haft min første hardcore influenza, som mor. Og jeg tror næppe, at jeg har været gladere for, at det sygdoms-lort er på retur… nogensinde. Og hvorfor så det? Jo, fordi at det åbenbart ikke kun er kroppen der er ramt, når man er syg som mor. Faktisk er jeg ret overbevist om, at vira og bakterier også sætter sig på hjernen, og gør en komplet syg i hovedet.


For eksempel, gør det mig ret syg i hovedet, at man trods efterfødseltræning og daglige knibeøvelser, bliver den vildeste sjatpisser under nyseanfald……


Mine egne principper som mor, er også smeltet væk med feberen. Pludselig har jeg taget mig selv stå med en iPad mellem mine små fedtede hænder, og desperat forsøge på, at finde gamle Anders And tegnefilm på YouTube. Stærkt efterfulgt af at jeg forsvarer min egen handling med, at jeg i hvert fald ikke er sådan en mor som lader mit barn se Gurli Gris nonstop… og disney er jo faktisk en form for kulturarv… som er vigtig at give videre… i disse moderne tider…


I det hele taget er mine vaner indenfor brug af skærme, blevet til en by i Rusland, og jeg er forvandlet til et monster udi googlesøgninger på Netdoktor. Hvilket bare har gjort mig endnu mere syg i potten, og fået mig til at overveje, om ikke jeg bare skal skrive et testamente med det samme. Vidste I for eksempel, at hovedpine kan være tegn på både grøn stær, borrealia, centraleuropæisk hjernebetændelse, apopleksi og  neurofibromatosis recklinghausen type 1???


Og som om det ikke var nok, at dine gamle partners in crime, nu er omdøbt til slat-pat, flat-pat, skvat-pat og smat-pat… så kan jeg nu under febervildelse tilføje endnu en titel til mine trætte bryster. Nemlig sved-pat. Aldrig har nogen fortalt mig før, at slatne patter kan svede SÅ meget, at end ikke hygiejnebind kan suge mængderne!

Som sagt… der er mange grunde til, at man også bliver syg i hovedet, når kroppen er ramt som mor. Men selvom googlemaniac, svedne patter, dårlig tæthed forneden og angsten for at blive opdaget i, at man faktisk sætter ungen til at glo iPad i bare ti minutter, gør en komplet syg i hovedet. Så har jeg samtidig også erfaret, at der er en ting som overgår dem alle sammen til sammen…… Nemlig, folk som også er syge… og tillader at brokke sig…. selvom de I-K-K-E har børn…

-Tillykke med moderskabet og influenzaen.. nu er du også officielt en dårlig ven 🙂

MorDracula… eller bare Elvira Fragola

Har du fået hund..eller jeg mener, barn?

Har du fået hund..eller jeg mener, barn?

Nedsmeltninger kommer i mange størrelser og former. Og indimellem har de det med at bringe de mest underfundige og sære sandheder frem i lyset. Jeg har gjort mig en god håndfuld sandheder og erkendelser i min datters bare 5 måneder lange liv, og den seneste forekommer mig ret “vuffet”…


Erkendelsen havde sit ophav, en dag hvor jeg var i vores lokale forretning for artikler til dyr. Jeg har hund, og kom selvfølgelig hjem med et eller andet ubehjælpeligt stykke gummi til at tygge på…


Et par måneder senere var det så som om, at jeg oplevede en form for deja vu i vores lokale forretning for artikler til babyer og småfolk. Jeg havde dog ikke gjort mig selve erkendelsen endnu… men jeg fandt da et stykke ubehjælpeligt gummi som min datter kan tygge på.


Nææh, erkendelsen kom nærmere snigende langsomt ind på mig, i takt med at mine principper om renlighed var stærkt døende…


STÆRKT døende….


… og lige pludselig gik det op for mig, at den opførsel mine hunde har…


… faktisk er en opførsel jeg er begyndt at adoptere efter at jeg har fået et barn!

Ja, nedsmeltninger kommer i mange størrelser og former. Jeg køber åbenbart nogenlunde de samme stykker legetøj til mine hunde, som til mit barn. Dem til barnet er for øvrigt til sindssyg overpris. Mine principper om at holde en nogenlunde renlighed i hjemmet, er nærmest forsvundet mellem nullermænd og gylp. Hvilket er til stor glæde for mine hunde! Og endeligt er jeg begyndt at se store fordele i, at lugte andre mennesker i røven… Nogen gange tror jeg lidt, at jeg selv er ved at b-l-i-v-e til en hund.. og jeg overvejer at kalde mig Laika og omdøbe datteren til Fifi. Det ville også være meget nemmere bare at komminikere udelukkende via bjæf og vov, for så slipper jeg for den forestående nedsmeltning over om min datter nogensinde lærer at tale.
…..
Jeg ved godt at det er tosset. Men jeg trøster mig imidlertid med, at der trods alt er et punkt hvor jeg stadig føler det naturstridigt, at have så nært et bekendskab med et andet væsens feses- hund eller baby. Punktet har dog stadig umiskendelige ligheder mellem at være hundejer eller babymor…

nemlig…skraldetjansen….

VUF!
-Elvira

Så meget forskel er der egentlig ikke…

Så meget forskel er der egentlig ikke…

Du har som jeg, sikkert også læst en del humoristiske artikler, eller scrollet forbi små morsomme tegninger der viser en før og efter status på diverse ting. Moderskabet er ingen undtagelse. Du ved, FØR gik du i byen om fredagen til klokken fire og EFTER forsøger du, at rulle dine øjenlåg op af træthed klokken kvart over syv, mens du insisterer på at holde dig vågen til et af din uges højdepunkter, X-factor. FØR smøg du dig ned i labre kjoler og tegnede kokette katteøjne hver morgen, og EFTER aser du dig ned i de jeans du før kun brugte til havearbejde mens du forsøger at lappe gårsdagens makeup med vatpinde som lige er fugtet en anelse i mundhulen først. Well, der ER virkelig forskel på før og efter, men så meget forskel er der egentlig ikke… for der er jo nogle basale ting som stadig er de samme… sådan, næsten, da…

For eksempel har man stadig en personlig hygiejne… eller.. man prøver at opretholde den ihvertfald!

Man kokkererer også stadig mad! Ganske vidst ikke med så mange fancy ingredienser.. men al tilberedning gælder vel!

Og selvom folk siger at man ikke sover når bebs har meldt sin ankomst, så er det altså ikke rigtigt. Ikke helt..

Man indtager forøvrigt også stadig væske. Det er jo godt for amningen og videnskabelige studier viser nu at kaffe rent faktisk slukker tørst!
…………………………….
Ja, faktisk er der ret mange ting som på en måde er det samme som før. Men der er een ting. En stor underlig og uundgåelig at bemærke ting som ikke længere er det samme som før,

… og det er at du aldrig mere er ensom midt i et langt lokumsbesøg!

-Godt nytår!
Elvira

Noget KAN man da finde ud af…

Noget KAN man da finde ud af…

Det er som om at”gode” råd forvandles til endeløse formaninger og modsatte succesoplevelser som nybagt mor. Tips om at drikke hvidtøl og spise creepy mysli når man endelig selv har erkendt at man aldrig bliver den menneskelige udgave af en skamavlet prima malkemaskine, eller formaninger om aldrig at vække baby når den sover, også selvom du fandme skal ud og købe bleer inden midnat, for så er man selv skyld i at ynglet ikke vil sove igennem senere, daler ned over en i stride strømme. Og hvis ørerne ellers tager imod, bliver det super let den direkte vej mod alle tiders shitty selvværd som mor. Så midtmellem folk der siger overlegent “bare gør sådan…” og akavede og i princippet unødvendige undskyldninger når nogen kigger bebrejdende på solstrålen som har en stor ridse i hele panden, fordi du bare ikke lige har fået købt den skide irriterende og meget unikke lille runde neglesaks til at tæmme øglens klør, kommer her tre ting som jeg i det mindste føler. at jeg virkelig kan finde ud af som nybagt mor!


#1
Jeg kan google mig til ALT! …. næsten.. og ellers har jeg kodet lægens telefonnummer ind…. under A-læge… så nummeret kommer op som det første i telefonbogen.


#2
Jeg er blevet mesterlig i at arrangere alternative sutteholdere, armholdere, benholdere, tryghedsnuttere og diverse!


#3
Nogle spiller stratego for at holde den udspekulerede og strategiske del af hjernen igang… jeg laver lortestrategier for at undgå mest muligt vasketøj badet i sur remoulade, og jeg er PISSE god til det! Hvordan fungerer denne lortestrategi så spørger du? – Tag benene på nakken og LØB mod nærmeste puslebord, så snart du hører de første spæde fugtige prutter.

-Hilsen Mor Dracula… eller bare Elvira Fragola

… meeen, du blev klogere!

… meeen, du blev klogere!

Afbrudt søvn af amning. Skæve døgn. Ringe liggepositioner… ja, du troede at du havde sovet dårligt som nybagt til dit lille velskabte yngel. Meeen, du blev klogere! Jeg gjorde i hvert fald, og her er lidt om hvor og hvornår.


#1
Du kender sikkert følelsen. Man gik lige omkring og følte sig heldig for at bettemyr på magisk vis kun har bestemt sig for at presse hele remouladetuben ud indenfor hjemmets fire vægge, og på tidspunkter hvor du har været vågen til at kunne høre når prutterne drejer hen mod en lyd med mere fugt. Faktisk har du stolt fortalt om at du har en helt klar feeling af at bebs udenmærket kan kende forskel på nat og dag, og du har forsvaret eventuelle overbærende blikke, med at dit moderinstikt er stærkt og at du virkelig connecter med dit barn… lige indtil skideungen er nået en tilpas størrelse hvor indholdet ved tungere blebrug ikke længere kan holdes inde i én ble (ligegyldig hvor freaking stor den er), og du vågner for sent om natten, til at nå og redde dine ellers rene lagener. Lige præcis dér, hvor du ligger i surligt lugtende gurkemejesovs, blev jeg klogere og efterfølgende kan man så se frem til at ligge søvnløs så snart blerøv gør de mindste pressetegn- på alle tider af døgnet.


#2
Meeeeen ovenstående er intet at måle sig mod når puttegøjsen bliver ramt af sin første forkølelse og blot det at trække vejret lyder som en særlig rallen alla powertools gone wrong. Een ting er at den lille tilstoppede stakkel på ingen måde er i levende stand til, at finde samme ro som før, og du med næsten garanti er forvandlet til en slags forvokset levende sutteklud. Men at sande at sådan et lille menneske kan lyde som en mellemting mellem traktortræk i Korskro og en rusten motorsav der kører for fuld drøn under vand-selv i søvne….det er måske lige i overkanten af hvad man kan magte, og stadig forblive et godt menneske i dagtimerne.


#3
Og i takt med at din søvn bliver dårligere og dårligere, er det som om at de to ovenstående situationer begynder at sætte som en form for kronisk nedsmeltning på hjernen. Er øglen mon okay? Kan den stadig trække vejret? Måske er den alvorligt syg siden den ligger der, helt uden nogen problemer, og bare sover? Hvornår er det nu det skiller mellem at man ringer 1813 og 112?? Gad vide om min mor er vågen lige nu, så kan jeg lige tjekke med hende… ej slap nu af forhelved.. måske er bettemyr bare sulten? Eller også er det mavekneb som er så slemt, at hun bare sover smerten væk??? Hun har heller ikke skidt rigtigt i en hel dag… er det egentlig ikke noget med at man kan dø af forstoppelse.?- HJÆLP! Hvad koster det at få en værge????

3 principper som forvandles til en by i Rusland når du får et barn:

3 principper som forvandles til en by i Rusland når du får et barn:

´En by i Rusland´, ´der hvor peberet gror´ eller ´Bermuda-trekanten´… jeg ved virkelig ikke hvor, men formentlig på et af de nævnte steder, må man som nybagt ammehjerne erkende, at visse principper åbenbart pakker sydfrugterne og rejser hen. Her har jeg samlet de tre som jeg har stiftet hårdest, og mest ildelugtende bekendtskab med.. indtilvidere…

#1 Renligheds-princippet:
Gamle skåle med indtørret havregrød fra i morges, thekrus fra aftenen før, en banan du aldrig fik spist og ottehundrede rester fra ting du egentlig gerne ville, men åbenbart alligevel ikke skulle, er pludselig dén kulisse som dit livs skuespil befinder sig i. Og bevares, det er der vel egentlig ikke rigtig noget at sige til. For hvad gør dét, at du er mere fedtet end en makrelmad, så længe baby bare er ren, tør og glad?- Well, sådan starter det ud. Men som dagene går, og grå hår tordner frem i takt med at der bliver længere og længere mellem en vatpind i øret, bliver det der med baby som er ren også bare lige lidt mere ligemeget.. på en måde… ikk?


#2 Ordensprincippet:
Du kender det sikkert… en velmenende sjæl forærer dig et stykke børnetøj (eller 17) til nuslingen, og let´s face it, du bryder dig ikke bare meget lidt om det, du bryder dig faktisk så lidt om det, at du nærmest bliver panisk ved tanken om at du bliver nødt til at iklæde dit yngel tøjet “- for det er sgu tarveligt ikke at gøre det, når nu det var så sød en tanke”… det er i hvert fald hvad du fortæller dig selv, mens du lægger tøjet pænt sammen og helt bevidst nederst i bunken med alt det andet tøj som du synes, at babyøglen ser hammer godt ud i. Meeeeen, du bliver klogere, for bunken som bugnede af lækre douche farver i matchende toner, har det med at få ben, og gå direkte ud i vaskemaskinen, og pludselig står man der og tager sig selv i at iklæde bebsen prikkede sokker i grøn og lilla, stribede bukser med fake-glimmer-lapper og en bluse med flæser, rapænder og orange stjerner… og hva´fa´en…. det ser sgu da næsten helt okay ud alligevel.. gør det ikk´?


#3 Mødeprincippet:
Man kan forsøge at være tjekket… huske at ringe når man kan se at hele tidsplanen er ved at skride sig en tur så stor som da man gik på værtshus som 19 årig og øllerne kun kostede 16 kroner stykket. Men mødeprincippet, er og bliver et princip som på alle måder lader livet i takt med at prut-med-fyld-bleerne bliver til ikke bare en, men to-tre-fire-og-fem tuber remoulade af gangen! Men ja, selvom du har mælkebaseret fæses smurt ud over din sidste pæne nederdel (som din nybagte mombody kan være i), så er bettemyr sgu dejlig alligevel, ikk´? 😉

-Elvira

Tre ting som jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig om amning!

Tre ting som jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig om amning!

Goddag og sikke solen skinner!

Mit navn er Elvira Fragola, og jeg er tilnærmelsesvis det man vil kalde, debil til teknik. Derfor aner jeg heller ikke om jeg gør det her rigtigt. Altså det der indlægs-noget på en blog. Men jeg prøver alligevel. Jeg blev mor til min kone og jegs lille datter for snart syv uger siden, og med livet som nybagt følger et væld af mentale nedsmeltninger og ´det-kunne-nogen-fandme-godt-have-sagt´er. Og det er lige præcis her, at jeg gerne vil starte på min blog 🙂 ! Så bambadadam!-nu kommer mit første indlæg: Tre ting som jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig om amning! (assisteret af små krøllede tegninger.. man er vel illustrator.)


#1
Bedst som du ligger der kort tid efter fødslen, smadret af ottehundrede forskellige følelser, med en gigantisk klump af kærlighed i maven og en lille gnavende frygt for, at du kommer til at tilhøre den kategori hvor dit underliv først vil tillade dig at tisse og besørge smertefrit efter seks ugers tid… lige præcis dér kommer den velmenende og glade jordemor og hjælper dig og dit nyfødte yngel med at “få gang i amningen”…..


#2
Dine drømme om, at se laber ud efter ni måneders studier i flodhesteliv forpurres af den svære balancegang mellem;
1- At vække ynglet selvom det e n d e l i g sover, for at insistere på at få hjælp til i det mindste at eje ensartede guirlandebryster.
Eller 2- At leve med at have mindst et bryst som ligner den at det har været en tur forbi nygart privathospital, og satse på at du kan støtte guirlandebrystet op med en halv rulle toiletpapir, velvidende om at du virkelig skal kunne ”owne” den på dansegulvet, såfremt du pludselig begynder at kaste ufrivilligt rundt om dig med halvfugtigt lokumspapir.


#3
Når du vælger den ”lette” løsning, ender det alligevel altid med at give bagslag.

HURRA og HJÆLP fra Elvira 🙂